Åben Poetisk Scene

Åben Poetisk Scene er som navnet antyder, en åben scene hvor kreative ordgøglere, kvistværelsesspoeter - eller kort sagt: skrivende af alle slags! - kan komme og prøve deres ting af - få dem ud over scenen, op fra skrivebordsskuffen og fremført for et publikum. Og nysgerrige kan komme og få sig en god oplevelse som publikum.

Åben Poetisk Scene arrangeres af Poetklub Århus og har kørt i mange år forskellige steder i Århus, men har nu fundet et fast sted i Løve's Bog- og VinCafé, der i forvejen står for flere litterære og kulturelle arrangementer; det samme gør Poetklub Århus jo - så på den måde er det et godt match.

Arrangementet afholdes d. 2. og 4. onsdag i hver måned fra kl. 19.30-22.30, hvorefter baren fortsætter til midnat.