Privat vinsmagning

Kom ned i Vincaféen og hold vinsmagning. Det er den perfekte anledning for et polterabend, en fødselsdag eller bare en god, gedigen fest. Hvis I blot finder anledningen og dagen, sørger vi for vinforedrag- og smagning. Smagningen koster 250 kr. pr. person (min. 8 personer) og varer 2-3 timer, hvor I bare skal læne jer tilbage og få en masse at vide om vin, mens I nyder 7-8 forskellige vine fra vores sortiment. I bestemmer selv et evt. tema for smagningen - det kunne være fransk smagning, Cabernet Sauvignon smagning, eller alt muligt andet, kun fantasien sætter grænser - og der er også mulighed for at få snacks under smagningen for 50 kr. ekstra pr. person.

Så hvis I er interesseret i at smage nogle vine, der ikke findes andre steder i landet, og samtidig få en masse ny og interessant viden om vin, skriver I bare en mail til vincafeen@loeves.dk med jeres ønsker.