Vincaféen

Kære gæst

 

Vincaféen er den ældste vinbar i Aarhus; et spisested, bar og vinhandel, der har sit helt eget udtryk i hyggelige, rustikke og levende omgivelser. Vores fokus ligger på selvimporterede kvalitetsvine til gode priser, forskellige hjemmelavede delikatesser, spændende oste, pølser, skinker og andre gode mad- og drikkevarer.

 

Vores mål er at skabe et sted, hvor kvalitet, hygge og professionalisme går op i en højere enhed; et sted, hvor man samles om vin, mad og kaffe; hvor man mødes og får et glas, før man tager videre; hvor man slapper af med lidt mad og drikke eller køber vinen med hjem til aftensmaden. Kort og godt et sted, hvor vin, mad og kultur går op i en højere enhed.